Kunsten ved penge er at have dem


Side 9:
Hele kunsten ved penge er at have nogen. Sådan er det bare. Det kan lyde lidt oversmart, men kun for den, som ingen penge har.

Side 11:
At tjene penge er så dejligt, både fordi det tillader dig at vokse spirituelt, og fordi det giver dig mulighed for at forstå de finere dele af livet og komme på bedre talefod med mange af dine egne aspekter som menneske.

Side 12:
Det, du skal tilføre verden, er energi.
En af disse energiformer er penge - penge, som du kan give væk, penge, som du kan styrke andre med, penge, som du kan bruge at gøre verden bedre med, og penge, som kan gøre dig fri.
Selvfølgelig er penge kun én form for overflod. Der findes også overflod af glæde, af kærlighed, af muligheder og af venskab. Men det viser sig ofte, at mennesker uden penge også tit mangler andre former for overflod. Forskellige aspekter af deres følelser afskærer dem fra at få forsyninger.

Side 13:
Faktisk frembringes der hver eneste arbejdsdag hundreder af millioner, som ikke eksisterede dagen før. For at være med i spillet behøver du blot acceptere de regler, som omtales i denne bog.

Side 20:
Verden har rigeligt til alle. Der er overskud af mad, penge og ressourcer. Hvis verdens totale rigdom blev delt ligeligt blandt alle mennesker, så ville hver mand, hver kvinde og hvert barn være millionær. Alligevel oplever vi knaphed. Hvorfor? Fordi kun ganske få mennesker er fri for negative følelser over for penge, og endnu færre har en naturlig følelse i hjertet, som siger: "Jeg er altid på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, overflod er enkel og naturlig for mig, og alle mine behov bliver hele tiden tilfredsstillet."

Side 41:
"(Selv)accept er grundlaget for at modtage."

Side 47:
Hvis du er forberedt på at åbne dig, vil du gradvist udtrykke mere og mere energi, og når du udtrykker mere energi, bliver din gave til verden større. For når du giver af dig selv, tilbuder du verden mod, inspiration og glæde. Når denne energi udgår fra dig og får lov at blande sig med alle den slags mennesker, som nu engang er rundt om dig, vil forholdene helt naturligt blive bedre. Som repræsentant for lyset har du naturligvis ret til at få en lige så stor, om ikke større, mængde energi tilbage. Den, som har, skal mere gives.

Side 60:
Der findes mange slags mennesker (millioner), som ikke går så højt op i prisen. De vil have energi.
Denne energi kan tilbydes i form af skønhed, service, effektivitet, positivitet eller værdi.

Side 69:
Hvor ofte har du ikke hørt, at for at tjene penge må du arbejde hårdt? Hvem fortalte dig det? Det var dem, der havde haft det svært her i livet. De ønskede, at du skulle have det på samme måde, så de ikke behøvede at føle sig ensomme. De, der forsøger at sælge dig ideen om livets kamp, er folk, som netop som følge af deres kamp ved meget lidt om, hvordan man klarer sig godt. Du duer ikke som rådgivere.

Side 82:
At tjene penge for pengenes skyld kan virke tamt og kedeligt, men når din økonomiske succes er forbundet med dit spirituelle ønske om sand uafhængighed, så antager dit formål med at tjene penge en hellig dimension.

Side 90:
Fidusen ved at tænke stort er at tillade sindet at løfte dig op, mens dit blik er fast rettet mod fødderne.

Side 102:
Når vi forsøger at bruge intellektet til at forstå livet, konfronteres vi med alle mulige begivenheder, som modsætter sig logiske forklaringer. På trods af disse konstante påmindelser om, at livet ikke altid er logisk, er der alligevel stadig millioner af mennesker, som hævder, at det burde være sådan. Man skulle tro, at de, når de havde været udsat for de første ti ulogiske situationer, ville give op og acceptere, at der findes mønstre i tilværelsen, som strider mod logikken. Men nej, de fastholder deres rigide intellektuelle indstilling og håber måske på, at problemet med "ikke at forstå" bliver løst på et senere tidspunkt.

Side 104:
Grunden ti, at penge er spirituelt vigtige for dem af jer, der er på vej, er, at de giver jer et øjeblikkeligt, måleligt feedback om, hvor jeres energi præcist befinder sig.

For at du kan blive moden som menneske og få dine penge til at give frugtbart afkast, må du være bevidst om dine følelser, og disse følelser skal bære stemplet RIGDOM i guldbogstaver.

Side 105:
Når du LÆSER energien hos mennesker og i situationer, er det enkelt for dig at undgå de vanskelige transaktioner og holde dig til de nemme.

Side 116:
Hvis du opfatter udbuddet som ubegrænset, så er dine følelser i balance, for du ved, at der altid vil være mere. På den måde er du fri, både når ud giver, og når du modtager.

Det er det punkt af moden bevidsthed, hvor du ser det værdifulde i alt.

Side 118:
Du må kort fortalt have enten en viden, en færdighed eller et produkt. Det er en af disse ting, folk vil have.

Side 121:
Du må derfor hellere anlægge et spirituelt syn på dit arbejde og sørge for, at dine handlinger har en kvalitet, som både giver spirituel vækst og økonomisk udbytte.

Side 126:
Du ændrer tingene ved at lægge din energi i dem.

Når du ikke er afhængig af at sælge, giver du slip, og når dine følelser giver slip, skaber du et følelsesvakuum omkring dig, som tiltrækker andre.

Side 127:
Når du sælger, skal du huske på, at du udover at skabe atmosfære og interesse omkring dine produkter også skal vide, hvad det er, du sælger, og du skal kende branchen. Det er vigtigt at bruge energi på at blive ekspert på sit område. Folk har brug for information for at kunne beslutte sig, og jo mere information, du kan tilbyde - specielt hvis du kan give den upartisk - jo mere vil folk respondere. Tilliden vokser, og de kommer tilbage.

Side 142:
Der er intet skønnere end at lave noget, man elsker at lave, og så oven i købet få penge for det. Det holder op med at være arbejde, penge og slid. I stedet bliver det sjovt. Det bliver dit udtryk for livsglæde.

Side 144:
Når du starter med at lægge din slagplan, så undersøg på forhånd nøje, hvad din intention er. Hvis den er slatten og udflydende, så vil livets realiteter med sikkerhed belære dig om, at projektet ikke kan lade sig gøre. Din intention skal være forrest i din tænkning, og den skal følges op af timet og tilrettelagt handling, som tager sigte på at leve op til intentionen.

Side 145:
Intention siger: Ingen grænser her. Intet kan standse mig. Jeg føler det. Jeg ser det for mit indre øje. Jeg har fokuseret VILJE som en laserstråle fra min intention. Jeg er engageret. Jeg bliver ved. Intet er for besværligt. Min intention skal leveres, for jeg insisterer på den. Jeg holder ikke op, før den er leveret.

Side 146:
"Når du søger, så tænk på bæverens symbolik. Hvert enkelt bid betyder ikke meget, men til sidst kommer hele det forbandede træ alligevel ned med nakken."

Side 147:
En anden af livets store hemmeligheder er at kunne afvente og afvende modstand.

Side 149:
Jeg indså hurtigt, at det vigtige var mine resultater, de ting jeg skulle fuldende i dette liv, og så længe jeg ikke krænkede andre, var det lige meget, hvordan jeg opnåede disse ting.

Hvis noget er meget vigtigt for dig, bliver det helligt i kraft af sin integritet, og så er din forpligtelse over for idealet af vital betydning, for du ved, at hele meningen med dit liv findes i denne søgen eller dette mål.

Side 158;
Hvis du vil være meget rig, så skal du også være klar til at tage et stort ansvar, og du skal involvere dig meget i livet.

Side 159:
Balancens store værdi består i, at den understøtter dit spirituelle jeg og tillader dets indre skønhed og kreativitet at komme frem. Derfor er penge - bortset fra kærlighed måske - for de fleste den lektion, vi er her for at lære.

Side 170:
Når du bliver mindre emotionelt afhængig af livet, vil du helt naturligt drive væk fra dem, du kender og holder af. Du vil opdage, at du er alene, og det kan virke skræmmende. Folk vil hellere leve i et fængsel med deres venner og det, de kender, end være fri, men alene.

Du er et individ; som barn kom du hertil alene, og alene vil du dø. At du lever i et samfund, en gruppe eller sammen med din familie ændrer ikke det faktum, at du er alene på din spirituelle rejse.

Falken henter ikke sin enorme styrke fra kløerne, men fra sit fantastiske syn. Din entusiasme og energi er dine kløer, men uden en "højere vision" er du magtesløs - du traver rundt i skoven og leder desperat efter dine briller. Vision er evnen til at hæve sig over en situation og "læse" den nøjagtigt.

Side 177:
Sagen er, at Den Store Ånd er upartisk og giver os lov til at være lige så dumme, vi vil, og lige så længe vi vil. Den bestemmer ikke for os. Mennesker med klarhed og intention klarer sig her i livet, de andre klarer sig som regel ikke. Så enkelt er det.

Side 178:
Ved at kigge nøjere på dit liv vil du hurtigt opdage, om du har klarhed eller ej.

Kig derpå på kvaliteten af de mennesker, som omgiver dig. Bakker disse mennesker dig emotionelt op eller gør de ikke? Hvis heller ikke, gør de det så passivt i det mindste? Hvis ikke, så skil dig af med dem. Nogle gange er det svært at droppe vennerne ved livets store busstoppested, men husk, at din energi vokser kun i direkte forhold til antallet af de ting, du kan skille dig af med, og ikke i forhold til de ting, du opnår. Ved at skille sig af med ting, holdninger, byrder og blokeringer af den ene eller anden art flyder tingene bedre.

Side 179:
Hvis dine planer kræver, at andre hjælper dig, så vær sikker på, at de implicerede er helt klar over deres pligter, og hvad der sker.

Når du har med andre at gøre, så gå aldrig ud fra, at de ved, hvad de foretager sig.

Hvis du vil starte en virksomhed, så lav en plan, undersøg markedet, check og dobbeltcheck dine ideer og så derudaf.

Tag aldrig noget for givet, når du har at gøre med andre. Klarhed i kommunikationen er vital. Gør det til en regel at gentage alt tre gange og checke det den fjerde gang.

Side 180:
Der er derfor af afgørende betydning, at du ikke alene holder øje med dig selv og dine mål, men også med de mennesker, der er omkring dig. Du må fortælle dem, hvad der er vigtigt for dig, og du bliver nødt til at sikre dig, at de koncentrerer sig om det produktive så meget som muligt. Problemet er, at de konstant vil løbe væk som små børn, så en del af din tid og dine bestræbelser går med at trække dem tilbage ved ørerne og gentage for dem, hvad der er vigtigt.

Side 181:
"Den eneste grund til at drive virksomhed er for at tælle pengene. Virksomheden består ikke i produktion, salg, markedsføring, public relation, reklame eller transport, men i indsamling og optælling af pengene."

Side 184:
Der er derfor jeg lærer folk at koncentrere sig om sig selv, ikke om andre. Du vil aldrig slappe af og blive tryg, før du er stærk, meget stærk. Alle penge i hele verden kan ikke stabilisere dig spirituelt eller emotionelt, og de kan heller ikke dæmpe din angst.

Hvis dit liv, din krop og dit sind ikke æres og værdsættes af dig selv, så bliver hele rejsen én lang protest. Den bliver et liv fyldt med konfrontationer, ikke et liv fuldt af fredeligt samtykke, hvor du accepterer din plads i den store helhed og bekræfter denne spirituelle indsigt ved i renhed og klarhed kun at koncentrere dig om denne.
I lyset af denne indsigt er alt andet uden betydning, ikke?

Side 194:
Hvad vil din succes og rigdom betyde for dig? Du kan bruge mere tid til at være sammen med dine venner og dem, du elsker. Du kan arbejde med dig selv og blive et bedre menneske. Du kan træde ud af det fængsel, hvor de fleste befinder sig, og stå som en fri ånd bag grænserne til en verden, hvor der ikke findes megen frihed. Og når du kræver frihed tilbage for dit sande selv, inspireres andre til at påtage sig den samme opgave.


Gå til toppen af siden
www.mhoffmann.dk